KØB TYGGEGUMMI

Se hele vores sortiment af plastikfrit tyggegummi



LIGESOM ALMINDELIGT TYGGEGUMMI, BARE BEDRE!

Det meste tyggegummi er lavet af plastik. Faktisk indeholder det nogle af de samme ingredienser, som også findes i plastflasker, lim og bildæk. Men True Gum er anderledes. Det er lavet med saft fra gummitræer, helt naturlige aromaer og plantebaserede sødemidler. True Gum er vegansk og bionedbrydeligt (dvs. nul affald!). 

 

FRIT FOR PLASTIK OG SYNTETISKE INGREDIENSER, FYLDT MED NATURLIG SMAG

I stedet for at bruge en traditionel plastikfyldt tyggegummibase er True Gum lavet med chicle, en bæredygtig og naturlig ingrediens, der kommer fra saften fra Sapodilla-træet. Vores chicle bliver høstet af lokale "chicleros" i Mellemamerika med en bæredygtig teknik, der har været praktiseret i århundreder og ikke kræver fældning af træerne. Samtidig bidrager brugen af chicle til de lokale samfunds levebrød. 

I modsætning til mange konventionelle tyggegummi brands er True Gum fri for palmeolie, og indeholder hverken aspartam eller stoffet BHA, som er en syntetisk antioxidant, der har vist sig at have en hormonforstyrrende virkning. Som sødemiddel bruger vi de kaloriefattige, plantebaserede sødestoffer stevia og xylitol. Stevia er en sukkererstatning, der stammer fra planteblade, og xylitol kommer fra birketræer. Xylitol har vist sig at forebygge huller i tænderne og er derfor godt for din mundhygiejne.


FREMSTILLET I VORES EGEN LILLE TYGGEGUMMIFABRIK I DANMARK

True Gums rejse startede i 2017. Efter flere års eksperimenter og afprøvning af alle mulige opskrifter i vores hjemmekøkkener, lykkedes det os endelig. Det, der startede som et passionsprojekt mellem fire venner - Peter, Morten, Jacob og Zabrina - er nu blevet til en virksomhed. En virksomhed på en mission om at producere fødevarer, der kun gør godt for både mennesker og vores planet. I dag bliver hvert stykke tyggegummi omhyggeligt fremstillet på vores egen lille tyggegummifabrik, der kører på grøn energi lige uden for København.

Seks virkelig velsmagende varianter at vælge imellem

 

Vores nuværende True Gum-sortiment består af seks forskellige smagsvarianter. Vælg mellem vores klassiske True Gum Mint, lækre frugtrige True Gum Hindbær og Vanilje, varmende True Gum Ingefær og Gurkemeje eller beroligende True Gum Lakrids og Eukalyptus. Eller gå efter vores nyeste tilføjelser: Det søde og syrlige True Gum Citron eller det kølende og ultra friske True Gum Strong Mint!  Du kan finde dem alle i vores webshop, til køb fra 2-pakker til større blandede smagepakker. Vi leverer i hele EU.